Produktegenskaber
Beskrivelse
Vardag Pocket Large er en teknisk gennemført skuldertaske/crossbody, der er skabt til dig, der vil have de vigtigste ting lige ved hånden – uden at gå på kompromis med slidstyrke, lav vægt og organiseret opbevaring.
Det brede format gør den oplagt til både daglig brug og rejser, fordi den har plads til telefon, pung og nøgler, men også giver ekstra rum til pas, billetter, snacks og en kuglepen, når du er på farten. Hovedrummet lukkes sikkert med en glidende tovejslynlås, så du kan åbne fra begge sider afhængigt af, hvordan tasken sidder på kroppen, og indretningen er lavet til at holde styr på småting: Indvendige stiklommer sørger for hurtig adskillelse af fx mobil og papirer, mens en indvendig lynlåslomme beskytter værdigenstande.
På forsiden finder du en separat lynlåslomme med nøgleholder indvendigt, så nøglerne altid ligger fast og ikke ridser skærm eller fylder i hovedrummet. Materialevalget er præcis så robust, som man ønsker til hverdagsbrug: Yderstoffet er 100% genanvendt 500D polyamid for høj slidstyrke, og indersiden er foret med 100% genanvendt 201D polyamid, som giver en glat, holdbar finish.
Med flere praktiske og velplacerede lommer, kompakte mål på 15,5 x 25 x 3 cm og en justerbar skulderstrop på 150 cm er Vardag Pocket Large en stærk løsning til pendling, cityture og rejser – og så er den selvfølgelig fremstillet uden PFAS.
Ideen, der startede en national bevægelse
Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vores sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000 og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt – og med god grund!
Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin – en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv – ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.
Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.
De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften.
Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.
Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.
Se vort udvalg af Fjällräven her >>>




























Reviews
There are no reviews yet.