Produktegenskaber
Beskrivelse
Den stilfulde Fjällräven Abisko Lite SS T-shirt til kvinder er en teknisk og funktionel kortærmet T-shirt, skræddersyet til kvinder, der søger maksimal komfort og ydeevne under aktiviteter i varmt klima. T-shirten er fremstillet af 100% genanvendt polyester, der effektivt leder fugt væk fra kroppen og tørrer hurtigt – ideel til trekking, vandring og andre højintensive aktiviteter i sommervarmen.
Materialet har en let netlignende struktur med en smuk og flatterende drapering, der gør den både funktionel og elegant. Ryglængden på 53 cm og vægten på kun 67 gram (str. S) gør T-shirten ultralet og nem at pakke sammen. Skuldersømmene er diskret flyttet bagud for at reducere risikoen for gnidning ved brug af rygsæk, mens lavprofilsyninger sikrer, at intet generer huden under bevægelse.
Designet fuldendes med en rund halsudskæring, et diskret broderet Fjällräven-logo på brystet og et let forkortet snit, som gør den perfekt til højtaljede tights eller shorts. En fremragende T-shirt til enhver, der værdsætter funktion, komfort og bæredygtighed på tur.
Ideen, der startede en national bevægelse
Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000 og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt – og med god grund!
Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin – en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv – ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.
Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.
De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften.
Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.
Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.
Se vort udvalg af Fjällräven her >>>




































Reviews
There are no reviews yet.